Sammen mod omsorgstræthed - med kollegaløft-metoden
En praksisnær fagbog om, hvordan vi kan forebygge og håndtere omsorgstræthed sammen – gennem kollegial støtte, sparring og stærkere fællesskaber.
Når omsorgstræthed bliver et vilkår
“Sådan er det jo bare i vores arbejde.”
“Man må lære at lægge det fra sig, når man går hjem.”
“Hvis de andre kan klare det, så kan jeg også.”
Det er sætninger, der florerer på mange arbejdspladser inden for velfærdsområdet. Normer, som stille og roligt, og oftest helt ubevidst, er blevet en del af kulturen og fortæller os, hvordan vi forventes at håndtere det følelsesmæssige pres, der følger med arbejdet.
Når omsorgstræthed bliver betragtet som en naturlig del af arbejdet, bliver den også let noget, vi accepterer frem for noget, vi undersøger og forsøger at forebygge.
Det er netop den fortælling, denne bog gør op med.
I fagbogen præsenterer Louise Vælds kollegaløft-metoden, en konkret og lavpraktisk måde at arbejde med omsorgstræthed på.
Metoden tager afsæt i det team og de rammer, man allerede arbejder i. Forebyggelse behøver ikke nødvendigvis at være endnu et projekt, endnu en indsats eller noget, der skal vente på, at rammerne og ressourcerne ændrer sig.
Kollegaløft bygger på, at trivsel ikke kun er et individuelt ansvar, men noget, der skabes i fællesskab gennem måden, vi arbejder sammen på.
“Fantastisk bog. Den fangede mig med det samme og føltes toprelevant for mit virke. Jeg arbejder som psykiatrisk sygeplejerske og familiebehandler, og jeg kan bruge bogen alle de steder, jeg arbejder. Indholdet er enormt relevant i praksis og fyldt med genkendelige eksempler og brugbare perspektiver.”
Konkrete redskaber til at arbejde med omsorgstræthed
Bogen kan læses fra start til slut, men er først og fremmest skrevet som et praktisk arbejdsredskab, der kan bruges direkte i hverdagen, alene, sammen med kolleger, i teamet eller som leder.
Den indeholder konkrete redskaber, refleksioner og øvelser, som blandt andet kan bruges til at:
- opdage omsorgstræthed tidligere og reagere på den
- skabe et fælles sprog for trivsel, belastning og samarbejde
- flytte samtaler fra frustration til dialog, handlemuligheder og konkrete løsninger
- styrke samarbejdet og den psykologiske tryghed i teamet
- få øje på de mønstre og vaner, der enten beskytter mod eller forstærker omsorgstræthed
- bevæge kulturen fra “det må vi bare holde ud” til “hvad kan vi gøre ved det – sammen?”
Sammen kan vi forebygge omsorgstræthed
Køb bogen via Saxo og kom i gang med at forebygge og håndtere omsorgstræthed sammen med dine kolleger. Skal I bruge mere end fem eksemplarer, kan I bestille direkte hos os og få 20 % rabat.