Kollegaløft-metoden
Hvordan sikrer I medarbejdertrivsel og forebygger omsorgstræthed på arbejdspladsen? Kollegaløft-metoden, udviklet af Louise Vælds, bygger på mangeårigt empirisk udviklingsarbejde. Metoden viser dokumenteret effekt i fastholdelse samt forebyggelse af demotivation, konflikter og omsorgstræthed.
Nøglen til at forebygge omsorgstræthed
På velfærdsområdet belaster ubearbejdet omsorgstræthed, konflikter og samarbejdsudfordringer ikke kun medarbejdere, men også ledere og økonomien. Højt sygefravær, kritiske tilsyn, mange vikarer, konflikter og dårlig kommunikation er ofte symptomer på en drænet organisation.
Kollegaløft-metoden bygger på flerårigt empirisk udviklingsarbejde som viser dokumenteret effekt ved at give både medarbejdere og ledere konkrete redskaber til at tale åbent om udfordringer men især også at komme videre med konkrete redskaber til at støtte hinanden og tage ansvar for løsninger der styrker egen og hinandens trivsel. Resultatet er et team, der kan samarbejde og løse problemer i hverdagen – uden at lederen skal involveres hver gang.
83 % af medarbejdere og ledere i velfærdssektoren oplever, at deres arbejdsplads har intet eller kun meget lidt fokus på omsorgstræthed.
(Pilotstudie 2025, VÆLDS Uddannelse & Coaching)
Sådan manifesterer omsorgstræthed sig
Omsorgstræthed er en tilstand af følelsesmæssig udmattelse og menings-tab, som opstår, når kravene i arbejdet med mennesker overstiger medarbejderens mulighed for at restituere. Den ses især i velfærdsområdet, hvor arbejdet indebærer emotional labour – at håndtere andres følelser professionelt, mens man tilsidesætter sine egne. Uden tilstrækkelig støtte, supervision eller kollegial refleksion kan den vedvarende kontakt med andres sorg, frustration eller afmagt føre til omsorgstræthed og forråelse, hvor empati og engagement gradvist svækkes.
Krav til ledere i omsorgssektoren
Mange samtidige forventninger, hvor de både skal håndtere personalesager, trivsel og samarbejde – og samtidig sikre stabil drift inden for økonomiske rammer, tilsyn og dokumentationskrav.
Stigende pres på rekruttering og fastholdelse, herunder højt sygefravær, dyre vikarudgifter og konstant behov for at dække huller i vagtplaner.
Krav og forventninger fra borgere og pårørende, der ønsker nærvær, tid og kvalitet, selv når ressourcerne er knappe.
Behovet for overblik, ro og følelsesmæssig modstandsdygtighed i en hverdag, hvor både medarbejdere og ledere er påvirket af følelsesarbejde og komplekse relationelle opgaver.
En oplevelse af konstant brandslukning, hvor driftsopgaver og akutte problemer står i vejen for systematisk arbejde med trivsel, udvikling og kultur.
Medarbejdernes virkelighed
Stor faglig dedikation, men også høje følelsesmæssige krav i mødet med borgere og pårørende, der kan reagere stærkt.
Tidspres og uforudsigelighed, hvor arbejdsdagen ofte skifter karakter fra minut til minut.
Mangel på kolleger, hvilket kan forstærke oplevelsen af utilstrækkelighed, træthed og at ”stå alene med det”.
Hyppige skift i ledelse eller teams, som skaber usikkerhed og gør det sværere at fastholde en stabil samarbejdskultur.
Et savn efter anerkendelse og mening, hvor medarbejdere længes efter at blive set for deres indsats – også for alt det usynlige arbejde.
En hårdere tone i teamet, når presset bliver stort, og energien bliver knap.
Kollegaløft-metoden
Kollegaløft-metoden er udviklet til at bryde spiralen af pres og udmattelse, der dræner medarbejdere og ledere. Den giver konkrete redskaber til at tale åbent om udfordringer uden skyld, forsvar eller pegen fingre og hjælper teams med at bevæge sig fra frustration til konstruktiv dialog og fælles løsninger. Metoden skaber et trygt refleksionsrum, hvor man kan støtte hinanden fagligt og følelsesmæssigt. Den styrker empati, afgrænsning, egenomsorg og fælles ansvar – kompetencer, der er afgørende i arbejdet med høje følelsesmæssige krav. Resultatet er teams med bedre samarbejde, højere trivsel og engagement, færre konflikter og lavere fravær. Når energien vender tilbage til fællesskabet, løftes både omsorgskvaliteten og arbejdspladsens attraktivitet.
Sådan bliver implementeringen enkel for jer
Vores tilgang tager udgangspunkt i organisationens konkrete udfordringer. Vi anerkender problemerne, men fastholder fokus på løsninger og handlemuligheder. Gennem refleksion, fællesskab og praktiske redskaber omsættes indsigt til handling med det samme. Vi arbejder ikke med ’one size fits all’, men skræddersyr forløb ud fra et empirisk og erfaringsbaseret evidensgrundlag. Hver organisation er unik, og løsninger tilpasses, så ressourcer og behov matcher, hvilket sikrer høj implementeringsgrad og resultater fra dag et.
For ledere
Workshops med fokus på, hvordan Kollegaløft-metoden kan bruges som ledelsesredskab og til at styrke samarbejdet i ledergruppen.
Ledersparring om, hvordan Kollegaløft-redskaberne kan anvendes i konkrete samarbejdsudfordringer.
LederSKABET: lederprogram målrettet ledelse af mennesker, der arbejder med mennesker
Individuelt ledersparringsforløb om konkrete udfordringer nu og her.
For medarbejdere
45 min personale oplæg om kollegaløft i samarbejdet
Supervisionsforløb til team i mistrivsel - nu og her
Teamdag for alle eller for mindre grupper
Kollegaløft aktiviter i samarbejde med MED-udvalg
Længere Kollegaløft program for hele huse, afdelinger
Kollegaløft Ambassadør kursus for helt område eller hele organisationen.
Det siger vores samarbejdspartnere
Gratis ressourcer
Webinarer om omsorgstræthed og Kollegaløft
Vi afholder løbende webinarer, temadage og events, hvor du kan høre mere om ledelse, trivsel og Kollegaløft-metoden. Vil du gerne have besked om kommende aktiviteter? Du kan tilmelde dig kommende webinarer her.
Få bogen Aldrig mere omsorgstræt
Mere end 2000 mennesker har allerede downloadet Louise Vælds’ bog Aldrig mere omsorgstræt. Download den her som e-bog eller lydbog.
Få omsorgsguiden og sæt gang i dialogen
Har I behov for hjælp til at komme i gang med dialogen om omsorgstræthed? Download vores omsorgsguide her kvit og frit.
Sådan styrker Guldborgsund trivslen med Kollegaløft
Medarbejdere på plejehjem i Guldborgsund har arbejder med Kollegaløft-metoden i et forløb med VÆLDS Uddannelse & Coaching. Målet er at styrke den kollegiale støtte, øge trivsel og skabe større psykologisk tryghed. De nye værktøjer kan mærkes i både arbejdsmiljøet, sygefraværet og i omsorgen for beboerne. Læs mere om arbejdet med Kollegaløft i Guldborgsund her.
Hvad er Kollegaløft-metoden? Læs hele artiklen
Hvordan passer vi på hinanden, mens vi passer på andre? Det spørgsmål har gennemsyret Louise Vælds’ arbejde i mere end to årtier. Læs i artiklen, hvad Kollegaløft-metoden er, og hvorfor den virker.
Udviklet af Louise Vælds
Louise Vælds er udvikler af Kollegaløft-metoden og specialist i forebyggelse af omsorgstræthed og teamtrivsel i velfærdssektoren. Siden 2007 har hun arbejdet i feltet og kombinerer solid teoretisk viden, bl.a. master i organisationspsykologi, diplom i psykologi og erhvervspsykoterapeutisk uddannelse, med mere end 20 års praksiserfaring. Hun har gennem årene rådgivet og superviseret medarbejdere og ledere i kommuner og organisationer om samarbejde, ledelse og trivsel, og har tidligere undervist borgere med stress, angst og depression. Med sin kombination af faglig tyngde og praktisk indsigt har hun dokumenteret, hvordan teams kan håndtere omsorgstræthed gennem struktureret refleksion, konkrete værktøjer og fælles ansvar.