Personalet på omsorgsområder bruger sig selv, krop, kommunikation og sin empati til at løse kerneopgaven. Når kravene bliver mange på samme tid, tiden bliver knap eller opgaven går tæt på fysisk eller følelsesmæssigt, er der mere der skal håndteres på samme tid. Medarbejdere bruger allerede hinanden i: rygeskuret, til og fra biler, i kaffestuen, skyllerummet etc. til at” læsse af” og vende problematiske situationer. Men man kan komme til at stå med en dobbeltopgave, ved at skulle håndtere mange følelser fra sig selv og andre uden at vide, hvad man skal gøre ved dem. En opgave som kan give oplevelser af at være ved at ”drukne” i følelser og kan føre til omsorgstræthed.

Men hvis medarbejdere og ledere på den anden side ikke bruger hinanden til daglig refleksion og faglig og følelsesmæssig sparring og ikke har adgang til løbende supervision som er svært at finde økonomiske ressourcer til, risikerer det ligeledes at føre til omsorgstræthed og forråelse.