...

Hospitalsafdeling går fra medarbejdermangel til at fastholde og tiltrække nye talenter

Louise Vælds
11/03/2024

De seneste tre år har en afdeling på et af Danmarks store hospitaler og VÆLDS Uddannelse & Coaching, haft et dybdegående samarbejde med fokus på at øge den psykiske tryghed, styrke forståelsen af generationsforskelle og inkorporere coachende kommunikation blandt afdelingens ledere. Samarbejdet har resulteret i mærkbare resultater.

 

Før hospitalsafdelingen og VÆLDS Uddannelse & Coaching indledte et samarbejde, stod afdelingen over for udfordringer med medarbejdermangel, brug af vikarer og vanskeligheder med at rekruttere nye medarbejdere. Udfordringerne påvirkede ikke kun arbejdsmiljøet, men havde også negative konsekvenser for samarbejdet og trivslen blandt medarbejderne.

Resultaterne taler for sig selv

Efter tre år med et skærpet fokus på systematisk onboarding med psykisk tryghed, anerkendelse, kollega sparring og coachende kommunikation taler resultaterne for sig selv:

  • hospitalsafdelingen er gået fra at mangle medarbejdere til at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere.
  • Den systematiske tilgang til onboarding af nye medarbejdere har ført til større robusthed blandt de nyansatte.
  • Samtlige medarbejdere har et øget fokus på at tjekke ind og ud (briefing og debriefing), hvilket har øget trivslen og giver en dobbelt effekt, fordi det også giver trivsel og ro privat, når medarbejderne får lagt arbejdet fra sig, inden de går hjem.

Men hvad er årsagen til de gode mærkbare resultater? 

Kun muligt grundet ledelsesmæssig opbakning

Hospitalsafdelingen og VÆLDS Uddannelse & Coachings samarbejde har været en vedvarende indsats over tre år, der kun har været mulig grundet initiativer, opbakning og input fra visionære ledere af afdelingen. Samarbejdet har bestået i en række elementer, hvor særligt to har været afgørende for deres mærkbare resultater:

Udvikling af ledende medarbejdere

Når man stræber efter forandringer i sin organisation, er det afgørende at begynde med ledelsen. VÆLDS Uddannelse & Coaching har bidraget til at træne ledende medarbejdere i kompetencer som psykisk tryghed, forståelse af generationsforskelle og anvendelse af coachende kommunikation. Denne investering i lederes færdigheder, har dannet grundlaget for et positivt og styrket arbejdsmiljø hos hospitalsafdelingen.

Systematisk supervision og Onboarding Team (OBT):

Hospitalsafdelingen tog yderligere skridt ved at implementere systematisk supervision og refleksion for nye ansatte medarbejdere. Et banebrydende skridt i det fokus var oprettelsen af et onboarding team (OBT), der består af et mentorkorps af erfarne sygeplejersker, som nyansatte kobles sammen med, når de har vagt. 

Mentorkorpset er blandt andet trænet i VÆLDS Uddannelse & Coachings kollegasparringsmodel, hvordan de begrænser omsorgstræthed, viden om varme gruppedynamikker, fremmende kommunikation, debriefing, anerkendelse og fremadrettet feedback. 

Det skaber en effektiv og tryg proces for nyansatte i deres første seks måneder, hvilket resulterer i øget robusthed på længere sigt. Feedbacken fra de nyansatte på hospitalsafdelingen taler for sig selv:

“Jeg tjekker hvornår dem fra OBT er på arbejde igen og glæder mig virkelig. Jeg lærer så meget på de dage.”

“Det er bare så fedt, at de lige tjekker ind og hjælper mig med mit fokus i dag. Det er også rigtig godt, når de tjekker ind i slutningen af dagen og hjælper mig med, hvor mit fokus skal være næste gang.”

    En investering der høster på både trivsel og resultater

    Indsatsen på hospitalsafdelingen er et klokkeklart eksempel på, hvordan fokus på psykisk tryghed, anerkendelse og kollegasparring kan fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, transformere arbejdsmiljøet og styrke organisationen som helhed.

    På grund af indsatsens resultater, efterspørges erfaringerne nu af flere andre afdelinger på hospitalet. Derfor rejser de projektansvarlige nu rundt og præsenterer deres erfaringer for deres kolleger for at dele, hvordan de kan gøre kunsten efter. 

    Der udarbejdes også i øjeblikket en projektbeskrivelse, som på sigt kan hjælpe andre afdelinger, der erkender værdien af at fokusere på medarbejdernes udvikling og fastholdelse på langt sigt, frem for mere kortsigtede tiltag og ”brandslukning” når situationen er presserende.

    Casen med hospitalsafdelingen er et pragteksempel på, hvordan en investering i medarbejdernes trivsel ikke kun er et moralsk imperativ, men også en strategisk beslutning, der kan skabe mærkbare resultater for organisationen og dens bundlinje.

    Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for din organisation eller afdeling? Book en uforpligtende infosamtale med os i dag.

      Louise Vælds

      Louise Vælds

      Indehaver og underviser

      Uddanner mennesker indenfor coaching disciplinen og er personlig coach for ledere, så vi sammen kan sætte alle fri af deres begrænsninger og få det bedste ud af ressourcerne. 

      Seneste indlæg

      Følg os

      Tilmeld dig nyhedsbrevet
      Få tilsendt værdifuld viden og redskaber om coaching, stress, ledelse, god kommunikation og få særlige tilbud på uddannelser og kurser.
      Tilmeld dig nyhedsbrevet
      Få tilsendt værdifuld viden og redskaber om coaching, stress, ledelse, god kommunikation og få særlige tilbud på uddannelser og kurser.