...

Ledelse: Når tårnhøje ambitioner går hånd i hånd med empati og inklusion

Louise Vælds
20/06/2024

I dag er en virksomheds succes ikke længere blot et spørgsmål om økonomiske resultater, men også om medarbejdernes trivsel og samfundets velbefindende. Men hvordan forener vi disse mål i en presset hverdag i organisationen? Jobcare A/S er et fremragende eksempel på, hvordan ambition og empati kan gå hånd i hånd. Læs med i denne artikel og få inspiration til din egen ledelsesstil.

En udbredt udfordring i erhvervslivet, som vi hos VÆLDS Uddannelse & Coaching oplever, at mange danske ledere står overfor, er spørgsmålet:

Hvordan kan vi være ambitiøse, opfylde virksomhedens tårnhøje mål og samtidig være der for vores medarbejdere og teams?

I en travl hverdag, hvor mere end 50 % af danske ledere allerede føler sig stressede (kilde: Mandag Morgen), kan det synes som modsætninger. Men det er ikke umuligt. Jobcare A/S er et fremragende eksempel på en virksomhed, hvor tårnhøj ambition får lov til at gå hånd i hånd med empati og inklusion.

En helhedsorienteret tilgang til ledelse

“Jeg indså tidligt i min karriere, at en afgørende del af at skabe bundlinje er udvikling af medarbejdere og medarbejdertrivsel,” fortæller Jane Winther, direktør og ejer af Jobcare A/S. 

Jobcare A/S er en landsdækkende leverandør af beskæftigelsesforløb til ledige. Da Jane Winther indtog rollen som direktør i Jobcare A/S i 2018, var hendes mål at skabe en helhedsorienteret virksomhed, hvor rammerne for den enkelte medarbejder ikke var standardiseret.

”Det er vidt forskelligt, hvad der er vigtigt for en forælder til tre børn i forhold til en medarbejder, der ikke dyrker familielivet, eller hvor børnene er fløjet fra reden. Derfor tilpasser vi rammerne til den enkelte, og hvad der er vigtigt for den enkelte,” forklarer Jane. 

Eftersom at Jobcare A/S’ “kunder” er ledige borgere, der har været langt fra arbejdsmarkedet og ofte har brug for rummelige muligheder for en god tilbagevenden, giver det god mening, at den virksomhed, der skal løse opgaven, selv går foran med fleksibilitet, rummelighed og åbenhed, forklarer Jane. 

Men hvordan kan det lade sig gøre i praksis? Jane uddyber: “Det er ikke altid nemt at opfylde alles behov, og nogle faktorer er ganske enkelt vilkår. Men det, der er vigtigt, er, at vi altid er villige til at indgå i en dialog om det, der er vigtigt for den enkelte medarbejder. Det er med til at skabe en åbenhed, der er afgørende for et godt arbejdsmiljø.

Den åbne dialog: Nøglen til et godt arbejdsmiljø

Netop den åbne dialog er et af nøgleelementerne i Jobcare A/S’ ideologi. Mange medarbejdere i Jobcare A/S giver direkte udtryk for, at de føler, at der generelt er en rummelighed til at tale om tingene uden frygt for konsekvenser. Det er med til at skabe en stor psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

Det betyder også, at medarbejderne føler sig trygge nok til at komme til os, når noget ikke lykkes – for de ved, vi kan have en åben og nysgerrig dialog om, hvad der eventuelt er gået galt, og hvor vi kan forbedre noget.” siger Jane. Ledelsen er desuden 100 % gennemsigtige i deres forventninger til den enkelte medarbejder, hvilket yderligere øger den psykologisk tryghed.

Coachingseminarer har bidraget til en styrket arbejdskultur

Jobcare A/S’ nuværende succes med at skabe en åben og inkluderende arbejdskultur er blevet yderligere forstærket af deres samarbejde med VÆLDS Uddannelse & Coaching, som blandt andet har bestået af en række heldags coaching seminarer.

Særligt seminarer med Louise Vælds har haft stor betydning for medarbejdernes trivsel og den åbne dialog i virksomheden. Jane fortæller: “I det sidste fælles seminar italesatte Louise Vælds den jobusikkerhed, der er på Sjælland på nuværende tidspunkt, hvilket skabte et rum, hvor vi kunne tale om det i fællesskab. Det har været så befriende og givet ro hos medarbejderne.

Louise har en særlig evne til at nuancere udfordringerne, hvilket har været enormt gavnligt. Hun skaber balance mellem økonomiske mål og medarbejdertrivsel og understreger, at løsninger ofte kan være både/og frem for enten/eller, fortæller Jane. 

Denne tilgang har bidraget til at styrke den åbne dialog blandt ledelsen og medarbejderne i Jobcare A/S. Jane påpeger, at seminarerne har skabt et miljø, hvor alle føler sig trygge og inkluderede: “Louises måde at facilitere samtaler på passer perfekt til vores kultur. Vi oplevede, at medarbejderne turde tale åbent om deres bekymringer uden frygt for konsekvenser, hvilket var tiltrængt og dejligt.

Konkrete handlinger frem for diffuse floskler

Men seminarerne ville ikke have haft den succes, havde det ikke været for Janes tilgang som leder: 

“Det er inspirerende at møde en leder, der kan finde balancen mellem at have en åben og dialogbaseret tilgang til udvikling i virksomheden.” Fortæller Louise Vælds, ejer af VÆLDS Uddannelse & Coaching. 

Jobcare A/S investerer både ledelsens og medarbejdernes tid i, at de får fælles viden og tid til dialog om, hvordan denne viden skal og kan komme til udtryk i mødet med ”kunden”. På den måde arbejder hverken virksomheden eller medarbejderne ud fra diffuse floskler eller værdibaserede ord, men ud fra konkret adfærd i hverdagen.

I praksis betyder det eksempelvis, at virksomhedens kvalitetskriterie om, at de er der for både kommunen og borgeren på en fleksibel måde, at de er til at komme i kontakt med alle 12 måneder i året. Jobcare A/S holder eksempelvis ikke lukket i julen/sommerferien, da nogle af ”kunderne” sidder ensomme og har brug for et tilbud at have fremmøde hos. 

Det kræver i praksis ikke særlig meget ekstra, og Jane træder gerne selv til, hvis der er brug for det. Hendes medarbejdere får til gengæld den fleksibilitet, de hver især har brug for på andre tidspunkter.

Inklusion og anerkendelse: Fundamentet for trivsel

Jobcare A/S er et fremragende eksempel på, hvordan åben dialog, empati og anerkendelse af medarbejdernes forskellige behov gør det muligt at skabe en arbejdsplads, hvor både virksomhedens ambitiøse mål og medarbejdernes trivsel går hånd i hånd. Det viser, hvordan man i en travl hverdag kan forene hårde mål med empati og skabe en succesfuld og bæredygtig virksomhed.

Vil du udvikle dit lederskab? Tag fat I os for en uforpligtende infosamtale om mulighederne for dig, dit team eller din organisation, 

Louise Vælds

Louise Vælds

Indehaver og underviser

Uddanner mennesker indenfor coaching disciplinen og er personlig coach for ledere, så vi sammen kan sætte alle fri af deres begrænsninger og få det bedste ud af ressourcerne. 

Seneste indlæg

Følg os

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Velkomstgave: Når du tilmelder dig nyhedsbrevet får du vores minikursus: Introduktion til coaching helt gratis. I kurset bliver du introduceret til coaching af en af Danmark mest erfarne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Velkomstgave: Når du tilmelder dig nyhedsbrevet får du vores minikursus: Introduktion til coaching helt gratis. I kurset bliver du introduceret til coaching af en af Danmark mest erfarne.